FacebookTwitterYouTubeDailymotionScribdCalameo
SlideshareIssuuPinterestWhatsAppInstagramTelegram
Chat About Islam Now
Choose your country & click on the link of your language.
Find nearby Islamic centers & GPS location on the map.

Our Islamic Library contains:
Islamic TVs channels LIVE
Islamic Radios LIVE
Multimedia ( Videos )
Multimedia ( Audios )
Listen to Quran
Articles
Morality in Islam
Islam Q & A
Misconceptions
Interactive files & QR codes
The Noble Qur'an
Understanding Islam
Comparative Religions
Islamic topics
Women in Islam
Prophet Muhammad (PBUH)
Qur'an and Modern Science
Children
Answering Atheism
Islamic CDs
Islamic DVDs
Presentations and flashes
Friend sites

Articles' sections



Author:


Go on with your language:
qrcode

PROFETEN MUHAMMAD (fred være med ham) DU BØR KENDE DENNE MAND

Viewed:
323

PROFETEN MUHAMMAD (fred være med ham) DU BØR KENDE DENNE MAND

Hvem er Muhammad (fred være med ham) ?

”I har et smukt eksempel i Guds udsending, for enhver, som sætter sit håb til Gud og den yderste dag og ofte ihukommer Gud”.

Quran 33:21

Muslimer tror på, at Muhammad (fred være med ham) er den sidste profet i en lang række af profeter, sendt til at kalde folk til at adlyde og tilbede Gud (Allah på arabisk) alene. Nogle af disse profeter inkluderer: Adam, Noa, Abraham, Ismail, Isak, Jakob, Josef, Moses, David, Salomon og Jesus (fred være med dem alle).

Lige som Moses (fred være med ham) blev sendt med Toraen (den originale uforandrede åbenbaring, sendt til Moses) og Jesus (fred være med ham) med Evangeliet (den originale uforandrede åbenbaring – ikke den nuværende version). Muslimer tror, at Muhammad (fred være med ham) blev sendt med Quranen, for at demonstrere, hvordan dens lærdomme bør føres ud i livet.

Profetens (fred være med ham) hustru, Aísha, blev engang bedt om at beskrive profeten (fred være med ham), og  hun svarede, at han var ”en levende Quran”, betydende, at han omhyggeligt førte Quranens noble lærdomme ud i livet i sin dagligdag. Vi vil demonstrere, hvordan han omsatte disse noble lærdomme til noble gerninger.

Kaldet til barmhjertighed

”Kun af barmhjertighed mod alverden har Vi sendt dig ud”.

Quran 21:107

Såvel som at kalde folk til at bede, faste og give velgørenhed, så lærte profeten (fred være med ham) os, at ens tro på Gud også bør påvirke ens behandling af andre. Han sagde: ”Den bedste af jer, er dem, der har den bedste karakter”.

Mange af profetens (fred være med ham) udsagn lægger vægt på forbindelsen mellem tro og gerninger, for eksempel: ”Den, der tror på Allah og den sidste dag (Dommedag) bør ikke såre eller skade sin nabo, og den, der tror på Allah og den sidste dag, bør behandle sine gæster generøst, og den, der tror på Allah og den sidste dag, bør udtale sig godt eller tie”.

Den sidste budbringer (fred være med ham) lærte mennesker at vise taknemlighed og respekt overfor hinanden: ”Den, der ikke viser barmhjertighed overfor andre, vil ikke modtage barmhjertighed”.

I en anden beretning, bad nogle folk profeten (fred være med ham) om at anråbe Gud om at straffe de vantro, men han svarede: ”Jeg er ikke sendt for at forbande, men som en barmhjertighed”.

Tilgivelse

”Lad dem tilgive og vise overbærenhed! I elsker jo, at Gud tilgiver jer! Gud er tilgivende og barmhjertig”.

Quran 24:22

Profeten (fred være med ham) var den mest tilgivende og den venligste af alle mennesker. Hvis nogen var grov overfor ham, ville han tilgive vedkommende, og jo mere grov personen var, jo mere tålmodig ville han blive. Han var utrolig mild og tilgivende, især når han havde magten til at gøre gengæld.

Muhammad (fred være med ham) gik fuldstændig ind for tilgivelse, og ingen forbrydelse eller aggression mod ham var for stor til at blive tilgivet af ham. Han var det bedste eksempel på tilgivelse og venlighed, som nævnt i det følgende vers i Quranen:

”Vis overbærenhed! Påbyd, hvad der er ret og rimeligt, og vend dig bort fra de uvidende”. Quran 7:199

Lighed

”Den fornemste af jer i Guds øjne er den af jer, der er mest gudfrygtig”.

Quran 49:13

I de følgende udsagn fra profeten (fred være med ham), lærte han os, at alle mennesker er lige i Guds øjne:

”Hele menneskeheden kommer fra Adam og Adam kommer fra jord. En araber er ikke bedre end en ikke-araber, heller ikke en sort overfor en hvid! Undtagen hvad angår fromhed”.

”Gud dømmer jer ikke udfra jeres udseende eller jeres formue, men Han ser på jeres hjerter og jeres gerninger”.

Det bliver berettet, at en af profetens (fred være med ham) følgere engang tiltalte en anden følger på en fornærmende måde, ”Søn af en sort kvinde”. Profeten (fred være med ham) blev vred og svarede: ”Fordømmer du ham på grund af hans moders sorte farve? Du har stadig inden i dig spor af uvidenhed fra den før-islamiske periode”.

Tolerance

”Den gode handling er ikke lig med den onde handling. Forsvar dig med noget, der er smukkere, og da vil den, til hvem du havde et fjendtligt forhold, blive som en nær ven”.

Quran 41:34

”Du bør ikke gøre ondt mod dem, der gør ondt mod dig, men du bør behandle dem med tilgivelse og venlighed”. Dette er hvordan Guds sidste sendebud (fred være med ham) reagerede mod personlige angreb og fornærmelser.

Islamiske kilder indeholder flere tilfælde, hvor profeten (fred være med ham) havde muligheden for at hævne sig mod dem, der skadede ham, men undlod at gøre dette.

Han lærte mennesket at vise tålmodighed under modgang: ”Den stærke er ikke den, der overkommer folk med sin styrke, men den stærke er den, der kontrollerer sig selv, i tilfælde af vrede”.

At praktisere tålmodighed og tolerance betyder ikke, at en muslim bør være passiv og ikke forsvare sig selv under angreb. Profeten Muhammad (fred være med ham) erklærede at: ”Ønsk ikke at møde fjenden, men når du står ansigt til ansigt med fjenden, vær tålmodig (dvs. stå fast, når du står over for fjenden)”.

Blidhed

”Ved Guds barmhjertighed var du mild overfor dem. Havde du været rå og hårdhjertet, var de blevet spredt rundt omkring dig”.

Quran 3:159

En af følgerne, der tjente hos Muhammad (fred være med ham) i ti år sagde, at Muhammad (fred være med ham) altid var venlig og mild i sin omgang med ham. ”Når jeg udførte et arbejde, bebrejdede han aldrig min måde at gøre det på, og når jeg undlod at gøre noget, udspurgte han mig heller ikke om min forsømmelse. Han var den venligste af alle mænd”.

Engang reagerede profetens (fred være med ham) hustru vredt, efter at være blevet forhånet af en person.

Profeten (fred være med ham) rådede hende: ”Vær blid og rolig, Å, Ai´sha, da Allah holder af blidhed i alt”.

Han sagde også: ”Vis blidhed! For hvis blidhed er til stede i noget, bliver det forskønnet, og hvis det fjernes fra noget, bliver det ufuldkomment”.

Ydmyghed

”Den Barmhjertiges tjenere er dem, som vandrer på jorden i ydmyghed og siger: ”Fred”, når de uvidende taler til dem”.

Quran 25:63

Profeten (fred være med ham) plejede at forhindre folk i at rejse sig for ham ud af respekt for ham. Han plejede at sætte sig, hvorend der var en ledig plads i forsamlingen og søgte aldrig en fremtrædende eller ophøjet plads. Han klædte sig aldrig på en måde, der skilte sig ud fra sine følgere, eller forekom at være af højere rang end dem. Han plejede at blande sig med de fattige og de trængende! Han plejede at sidde sammen med de ældre og give sin støtte til enkerne. Folk, der ikke kendte ham, kunne ikke skille ham ud fra resten af forsamlingen.

Henvendende sig til sine følgere, sagde han: ”Allah har åbenbaret for mig, at du skal være ydmyg. Ingen bør prale over for andre, og ingen bør undertrykke andre”.

Så stor var hans ydmyghed, at han var bange for at blive tilbedt, et priviligie kun passende for Gud:

”Overskrid ikke grænserne ved at lovprise mig, som de kristne gjorde i lovprisningen af Jesus, Marias Søn. Jeg er kun Herrens tjener! Så kald mig Allah´s tjener og Hans Sendebud”.

Den ideelle ægtemand

”Lev sammen med dem efter ret og rimelighed”

Quran 4:19

Profetens elskede hustru, Ai´sha sagde om sin storslåede ægtemand: ”Han hjalp altid til med husarbejdet og ville sommetider reparere sit tøj og sko samt feje gulvet. Han malkede, beskyttede og fodrede sine dyr og udførte husligt arbejde”.

Han var ikke kun en hengiven ægtemand, men han opfordrede også sine følgere til at følge hans eksempel: ”Dem af de troende, der har den mest perfekte tro, er dem, der har den bedste moral. Og de bedste blandt dem, er dem, der behandler deres hustruer bedst”.

Det ideelle eksempel

”Og du er af vældig natur”

Quran 68:4

Det foregående er kun et glimt af, hvordan Muhammad (fred være med ham) levede sit liv. De nævnte eksempler på venlighed og barmhjertighed kommer måske som en overraskelse for nogle mennesker, grundet den måde Islam bliver skildret på i medierne og de konstante misrepræsentationer.

Det er vigtigt, når man prøver at forstå Islam, at man går direkte til dens kilder: Quranen, udsagnende og handlingerne hos profeten Muhammad (fred være med ham), og at man ikke dømmer Islam, baseret på nogle vildfarende gerninger hos nogle få muslimer.

Kommentarer fra ikke-muslimer

Mahatma K. Ghandi, en betydningsfuld politisk og spirituel leder i den indiske frihedsbevægelse, udtalte: ”Det var enkeltheden, profetens absolutte selvudslettelse, den samvittighedsfulde agtelse for sine løfter, hans intense hengivenhed overfor sine venner og følgere, hans uforfærdethed, hans frygtløshed, hans absolutte tro på Gud og på hans egen mission. Disse og ikke sværdet erobrede alt foran dem og overvandt enhver modstand”.

George Bernard Shaw, den britiske skuespilforfatter, udtalte: ”Verden har et stort behov for en mand med Muhammads forstand! I middelalderen havde religiøse mennesker, grundet deres uvidenhed og fordomme, afbildet ham på en meget negativ måde, da de plejede at betragte ham som kristendommens fjende. Men efter at have studeret historien om denne mand, fandt jeg den en forbløffende og mirakuløs historie, og jeg kom til konklusionen, at han aldrig var en fjende af kristendommen, han må snarere kaldes menneskehedens frelser. Jeg er overbevist om, at hvis han overtog ledelsen af verden i dag, ville han løse vore problemer og sikre den fred og lykke, som verden higer efter.

www.islamic-invitation.com               

 
All copyrights©2006 Islamic-Invitation.com
See the Copyrights Fatwa